Blog
Ja, umiddelbart skulle ansvar og ansvarlighed hænge sammen; men sådan er det ikke længere.
Anders Fogh Jensen beskriver i sin bog Projektmennesket situationen sådan, at det moderne menneske gør karriere ved at optimere sine muligheder gennem at sig ja til næsten alle de opgaver og relationer, som dukker op. "Man ved jo aldrig hvad morgendagen bringer, så hellere helgardere i dag end at løbe tør for nye udfordringer i morgen".
Det betyder, at du altid kan regne med, at en projektdeltager tager ansvaret for en opgave; men du kan blot ikke regne med, at den bliver leveret!
Det betyder igen, at du og gruppen hele tiden hviler på en falsk tryghed om fremtiden. Når virkeligheden så ruller frem, er der sikkert masser af gode grunde til at opgaverne ikke blev færdige.
Hver organisation har sine accepterede undskyldninger "Chefen kom ind med en anden opgave..", "Direktionen krævede...", "Et stort problem dukkede op...", "Ministeren krævede..." osv. osv. Vi lytter og nikker og sukker og sender medfølende smil, og så er det overstået.
- så lover vi hinanden, at NU skal vi nå det. Men det hele gentager sig igen og igen.
Hvis der er tale om levemåden i dagens ansættelser, så er der vel ikke noget at gøre....men alligevel...
Prøv at tage en snak om ordene Tage Ansvar For og Blive Holdt Ansvarlig For. Der er ret stor forskel ikke? Baseret på den snak, kan gruppen måske blive enige om, hvad man faktisk siger, når man tager ansvar.
Det er en sprængfarlig snak; men hvorfor ikke få Svesken på disken?
Risikoanalyse idéen er fra efterkrigstiden. En tid med reetableret stabilitet og forudsigelighed. I dag er der meget mindre forudsigelighed, og når fortiden ikke længere kan fremskrives til fremtid, kan risikoanalyser i mindre og mindre omfang anvendes. Hvad gør vi så?
Kunne vi supplere risikoanalyser med succesanalyser? Hvad med at spørge om, Hvilke succes'er er der? og Hvilken sandsynlighed og konsekvens har de?
Så vidt jeg kan se, vil det give os:
•et billede af, hvad der er vigtigt i projektet
•og dermed et fingerpeg om, hvor vi måske skal forstærke vores indsats for at sikre succes
•og endelig masser af input til risikoanalysen, fordi alt hvad vi ikke nævnte i succesanalysen må jo høre til i risikoanalysen!
Jeg spørger fordi signalerne viser mange veje for projektlederens udvikling. Der er vist almindelig enighed om, at hvis man skal blive en bedre projektleder, bliver man nødt til at gøre mindre ud af sit specialist- eller fagområde. Det er et spørgsmål om at fokusere sin egen udvikling. Spørgsmålet er så, hvordan man bliver en bedre projektleder? Kurser og praktisk erfaring bringer de fleste i mål; men jeg oplever også, at projektlederen skal:
- kunne håndtere interessenter på mange niveauer
- forstå psykologien og praktikken i forandringer og organisationsændringer
- kunne kommunikere både bredt og dybt
- kunne vurdere økonomien og investeringen som helhed
- formå at få truffet fornuftige beslutninger i ledergrupper og styregrupper
- være strategisk bevidst
- forstå forretningen
- PRINCE2, IPMA, PMI, PMP, SCRUM Certificeringer
- og der er sikkert mange flere. Spørgsmålet er med andre ord, om projektledelse bør indsnævres eller udvides rent indholds- og kompetencemæssigt i fremtiden?